Forside

Om os

Dagligt brød

Nyheder

Festkager

Bryllups kager

Frokost bestillinger

Kontakt

   Du er her: Om os | Historien bag | Innovation | Uddannelsen | Her finder du os
Uddannelsen

Adgangsbetingelser.
Uddannelsen varer 3 år og 7 måneder. Du skal have afsluttet Folkeskolen med mindst 9. klasse.

I løbet af læretiden skal du på skole i 35 uger, fordelt på 2 gange 10 uger, 3 gange 4 uger og tilsidst 1 gange 3 uger, hvor der i den sidste uge aflægges svendeprøve.

Jobbet
Danmark er et af de få lande i verden, hvor man hver morgen kan købe velduftende, nybagt brød og  kager.  Danske bagere er kendt og efterspurgt verden over. Og det er ikke uden grund. Vores bageruddannelse hører til blandt verdens bedste, og det er man fuldt klar over i udlandet.

De fleste bagere er ansat i bagerier, hvor de fremstiller alle former for brød og kager. Som bager kommer du til at arbejde med mange forskellige typer bagværk, franskbrød, rugbrød, grovbrød, småkager, tørkager, flødekager, kransekager, bryllupskager, fromager og meget mere. Mange bagerier fremstiller også fastfood.


Normalt begynder arbejdsdagen kl. 4 og til middagstid, men arbejdtiden er der mange variationer af for de enkelte bagerier, da mange bagerier har åbent alle ugens dage. Ved hjælp af moderne teknik, frost køl m.v. kan den ugentlige produktion tilrettelægges i henhold til den overenskomstmæssige arbejdstid for personalet. 

Som bager kan du vælge ansættelse i et bageri, men faget byder også rimelige muligheder for at kunne blive selvstændig. Er du rejselysten, giver bageruddannelsen dig gode muligheder for at arbejde i udlandet.

Vidste du, at danske bagere og dansk wienerbrød - Danish Pastry - er efterspurgt i lande som f.eks. USA, Tyskland og Australien.

Praktik eller job ved Møllebageriet.

Har du lyst til at se nærmere på bagerfaget, måske komme i praktik eller arbejde ved Møllebageriet, så ring til bagermester Kim Davidsen eller send en mail for en nærmere aftale.

Hvis du vil vide mere, så kontakt en uddannelses- og erhvervsvejleder på:
Holstebro Tekniske Skole
Vejle Tekniske Skole
Tønder Tekniske Skole
Dalum Tekniske Skole
Roskilde Tekniske Skole

 


Møllebageriet | Lyshøj Allè 8 | 6000 Kolding | Telefon: 75 52 58 28 | Telefax: 75 50 83 30 | E-mail: mollebageriet@mollebageriet.dk

Copyright © Møllebageriet 2006 - by Kdweb.dk