|
“Møllebageriet”

Fra landbageri i Nr. Bjert til moderne håndvæksbageri på Lyshøjallé
Oprindeligt hed bageriet Nr. Bjert Mølles Bageri, idet Nr. Bjert Mølle, der efter at have malet kornet fra egnens landbrug, bagte brød heraf i eget bageri. Møllen var en stenmøllle af hollandsk type, men som det skete for alle andre stenmøller i Danmark, så blev også Nr. Bjert Mølle overhalet af udviklingen. Mølleriaktiviteten stoppede og selve møllen blev nedrevet i 1953.
Men møllebageriet, som bageriet herefter hed, bagte videre og leverede alt fra groft rugbrød, til fint hvedebrød og lækre kager til sine kunder.
Møllebageriet havde, som det var meget almindeligt for landbagerier såkaldte "landture", med salgsvogn som kørte fra dør til dør i omegnen, især til gårdene på egnen. Men også den tid forandrede sig, og Møllebageriet tilpassede sig de nye tider, blandt andet ved salg til ismejerier, brødudslag og købmænd i Kolding, og leverede en periode til mere end 22 af disse. Dette blev det til mere end 10.000 rundstykker om søndagen fremstillet ved håndkraft.
Med tiden forsvandt ismejerierne, købmandsforretninger blev til supermarkeder, men på trods af samfundets stadige forandring, har Møllebageriet altid tilpasset sig tidens trend, og samtidig bevaret de gode håndværksmæssige traditioner i sin fremstilling af brød og kager.
Møllebageriet er idag et moderne bageri, med et friskt og dygtigt personale i såvel bageriet som i butikken. Vi søger til stadighed at tilpasse sortimentet til kundens ønsker, men vil også være med helt fremme med tilbud på nye typer af brød og kager

Brød fra Møllebageriet bliver fremstillet efter bagerfagets bedste principper, som giver brødet den gode smag. En del af brødene bages i stenovn i butikken, der dagen lang dufter af herligt friskbagt brød.
Netop det store udvalg af brød og kager samt duften af frisk brød, giver den stemning og oplevelse, som man kun finder i en rigtig bagerforretning, og som Møllebageriet hver dag gør sit bedste for at leve op til.
Med venlig hilsen Kim Davidsen
|